VALGMØDE OM ÆLDREPOLITIK
Hvordan ser det ud med ældreboliger i Favrskov Kommune? Hvordan er bemandingen i ældreplejen, og hvordan ser fremtiden ud for kernevelfærden?
Det er nogle af de spørgsmål, som provst Anders Bonde, vil forsøge at få svar på, når han som dirigent skal styre diskussionen ved et ældrepolitisk valgmøde tirsdag den 9. november kl. 19.00 i Sløjfen, Evald Tangs Alle 45, Hadsten. Det er Ældrerådet og Ældre Sagen i Favrskov Kommune, der har inviteret et panel af lokale kandidater til at fortælle om deres holdninger og visioner for de ældrepolitiske forhold.
”Vi ser frem til nogle konstruktive diskussioner om fremtidens udfordringer,” siger formanden for Ældrerådet, Erik Bertelsen, og Hugo Strunge Frank, der er formand for Ældre Sagen, som også tilbyder tilhørerne en gratis øl eller vand under valgmødet.
Alle er velkomne.
Kommentarer