Plejecenter i Hadsten – Bymidte eller på bar mark?
Af Lone Glarbo, Medlem af byrådet, Venstre
Til udvalgsmøderne i juni, i Social- og Sundhedsudvalget og Planudvalget, stillede Venstre forslag om, at placeringen nord for Hadbjergvej i Hadsten, blev sat på pause.
Der skulle tages stilling til forundersøgelser af det kommende plejecenter i Hadsten. Byggeriet er til behandling, fordi det er en del af budgettet for 2021-24. Et budget som Venstre også tilsluttede sig, men derfor har vi alligevel en forpligtelse til at stoppe op, hvis vi mener at beslutningen ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig.
Før vi vedtager, at bruge flere millioner på undersøgelser, rådgivning mm, så ønskede vi, at “trække i håndbremsen, og tænke os om en ekstra gang”. Venstres betænkelighed ved forslaget om placeringen på “bar mark” ved Hadbjergvej, gik på, at vi ønskede undersøgt, om en mere bynær placering ville være mere hensigtsmæssig for de ældre borgere, som skal bo på plejecenteret.
Det område vi forestillede os, som måske kan anvendes i stedet for, var ved Lilleåparken, hvor der var lokalplanlagt punkthuse. I Planudvalget støttede DF, som de eneste, op om forslaget, det er altid rart, når vi kan få flere partier med på vores ideer, fordi de har en berettigelse.
Venstres betænkeligheder ved forslaget, om placeringen på “bar mark” ved Hadbjergvej, gik på, at vi ønskede undersøgt, om en mere bynær placering ville være mere hensigtsmæssig for de ældre borgere, som skal bo på plejecenteret.
Forslaget tog bl.a. sit udspring fra en pårørende til en i Venstres byrådsgruppe, som har udtalt. “Jeg har set træer nok i mit liv, nu vil jeg have liv og leben omkring mig, tæt på en befolket bymidte, hvor der er let adgang til butikker mm”.
Venstre ønskede derfor, at bl.a. Ældrerådet mm blev inddraget i planerne FØR det blev besluttet, hvor plejecenteret skulle ligge. Vi ønskede at inddrage dem og andre relevante grupper for at høre, hvad de kunne tænke sig, at et plejecenter skal kunne tilbyde, udover valg af sten og fysiske rammer. Betyder placeringen noget for livskvaliteten, ville de overhovedet gøre brug af byen, eller er tanken om at byen ville kunne bruges, tilstrækkelig for beboerne og deres pårørende.
Det er muligt, at den bedste placering er langs Hadbjergvej ved siden af Aktivtetscenter Elbæktoften, men vi ønsker blot at det sker på et mere kvalificeret grundlagt.
Det var der desværre ikke flertal for i byrådet, kun Venstre og DF, ønskede det undersøgt nærmere.
Men fremtidige byggerier, bør vi inddrage bla Ældreråd og Ældresagen langt tidligere i processen.
Kommentarer