Livsstil og forbrug

Ny kollektiv trafikplan i Favrskov Kommune

Rigtig mange pendler fra Favrskov Kommune til de omkringliggende kommuner - og specielt ind til Aarhus. Derfor er en ny kollektiv trafikplan blevet lavet.

Midttrafik har i samarbejde med Favrskov Kommune udarbejdet en ny kollektiv trafikplan. Rejsemønstret i Favrskov Kommune er i høj grad karakteriseret af en meget stor pendlerstrøm til de nærmeste større byer – især Aarhus Kommune. Cirka 8.500 af de beskæftigede med bopæl i Favrskov Kommune arbejdede i 2018 i Aarhus Kommune.

Gode regionale kollektive trafikforbindelser, der kan betjene disse rejsestrømme, er derfor essentielle for kommunens borgere. Med det nye rutenet indføres et mere ensartet serviceniveau i den kollektive trafik i Favrskov Kommune. Det samlede rutenet er tilrettelagt ud fra et minimumsniveau for betjening efter byernes størrelse. De ordinære busruter suppleres af Plustur, Flexbus, Flextur og Flextur Ung.

Læs mere om trafikplanen her.

Giv os din mening

På midttrafik.dk kan kunderne i perioden 21. december 2020 – 19. januar 2021 se, hvad trafikplanen betyder for dem. Her kan man se forslag til de nye køreplaner og indsende sine kommentarer under den enkelte køreplan.

Ny kollektiv trafikplan i Favrskov Kommune

Den nye kollektive trafikplan ensarter serviceniveauet i kommunen. Det samlede rutenet planlægges ud fra en række servicemål for betjening efter byernes størrelse. Busnettet bygges op om de regionale ruter, der forbinder Favrskov med de omkringliggende større byer. Og flere steder udvides den ordinære busbetjening, mens den andre steder udvides med Flexbusafgange, som kører efter behov, og skal bestilles telefonisk eller via Rejseplanen – til samme priser som bussen.

Borgere i oplandet og i mindre byer, som har begrænset busbetjening, kan også blive bragt til og fra de regionale forbindelser. Med Plustur kan man bestille kørsel fra hjem til stoppestedet og omvendt. Det er bindeleddet, når der er for langt til bussen eller toget. Plustur er tilgængelig på Rejseplanen, hvor den tilbydes i relevante søgninger.

Man bestiller turen på rejseplanen.dk eller Rejseplanen app.

Den tværgående mobilitet i kommunen skal sikres gennem Flextur og Flextur Ung. Alle kan benytte og bestille Flextur. Flextur har ikke en fast køreplan, ligesom bussen, hvilket giver mulighed for at rejse, når du har behov for det.

En Flextur kan bestilles i Flextrafik app, på midttrafik.flextrafik.dk eller på tlf. 87 40 83 00.

I Favrskov Kommune koster Flextur 4 kr./km (min. 30 kr./tur).

Fra 4. januar 2021 kan unge med Ungdomskort i Favrskov Kommune benytte Flextur gratis i tidsrummet kl. 18.00 – 23.00 på hverdage og kl. 6.00 – 24.00 i weekender. Det skal give de unge bedre mobilitet og dermed mulighed for at deltage i faglige og sociale arrangementer på tidspunkter, hvor bussen ikke kan benyttes.

Du kan læse mere om Flextur Ung her.

Kommentarer