Debat og politik

I mine øje er det ikke enten eller, det er både og.

Af Lone Glarbo, Medlem af byrådet, Venstre

Lone Glarbo (V), medlem af Favrskov Byråd, Århusvej 55, 8382 Hinnerup

Friplejehjem eller kommunale plejehjem?

I mine øjne er det ikke enten eller, det er både og.

Nærhed, kvalitet og værdighed er det vigtigste, uanset om plejehjemmet er kommunalt eller et privat friplejehjem.

En af de største forskelle er, at friplejehjem oftest har en særlig profil, der kan hjælpe kommende beboere til at vælge et hjem, der passer til deres behov. På Sall Friplejehjem er der eksempelvis mulighed for at medbringe eget husdyr, for øjeblikket bor der 2 katte og 1 hund med sit menneske. Udenfor er der geder og høns, de frivillige sælger hjemmelavet marmelade, asier og strik for at samle ind til de gamle på hjemmet. Haven og dyrene passes af de frivillige og der er indrettet en ”smugkro”, hvor både beboerne og de frivillige holder til. Ved siden af er der en skole og en børnehave, som inviteres indenfor til forskellige arrangementer, skolen har endda brugt køkkenet som skolekøkken. Det er da win-win.

Selvom vi bliver gamle og har behov for mere pleje og omsorg for andre, så er vi mindst lige så forskellige, som vi var tidligere i livet.

Til info, så koster det det samme for beboeren, hvad enten de bor på et friplejehjem eller et kommunalt plejehjem.

Venstre vil arbejde for, at flere får mulighed for at vælge mellem et friplejehjem og et kommunalt plejehjem.

Vi ønsker i højere grad at der bliver et valg, et frit valg.

Kommentarer