For de sårbare grupper i de udsatte boligområder opleves det ofte som voldsomt indgribende at skulle flytte fra sin bolig, og alene planerne om fysiske omdannelser i kvarteret øger utrygheden blandt mange af beboerne. Det er en af de tre foreløbige konklusioner fra en ny undersøgelse fra BUILD på Aalborg Universitet, der følger de menneskelige konsekvenser af Ghettopakkens massive fysiske omdannelser af boligområderne.

For de sårbare grupper i de udsatte boligområder opleves det ofte som voldsomt indgribende at skulle flytte fra sin bolig, og alene planerne om fysiske omdannelser i kvarteret øger utrygheden blandt mange af beboerne. Det er en af de tre foreløbige konklusioner fra en ny undersøgelse fra BUILD på Aalborg Universitet, der følger de menneskelige konsekvenser af Ghettopakkens massive fysiske omdannelser af boligområderne.

Forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet følger omdannelserne i de 15 boligområder, der betegnes ’hårde ghettoer’ i ”Ghettopakken”. De fire første evalueringer af de gennemgribende omdannelser i henholdsvis Bispehaven, Gellerupparken, Vollsmose og Taastrupgård, viser særligt tre foreløbige konklusioner. Undersøgelserne bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews.

Ghettopakken opleves meget forskelligt af beboerne

Forskerne peger på, at beboerne i de undersøgte boligområder har meget forskellige forudsætninger og forholder sig meget forskelligt til de forestående forandringer. Nogle beboere synes, det er en god idé at skabe en mere blandet beboersammensætning. De ser gerne, at deres børn gik i skole med flere etnisk danske børn, men er måske alligevel uenige i måden det gribes an på. Andre beboere er stærkt kritiske og kæder nedrivninger og tvungne genhusninger direkte sammen med, hvad de oplever som en generel fremmedfjendskhed i det danske samfund. Nogle engagerer sig i demonstrationer og modstand, mens en del forholder sig mere passivt, fordi de oplever, at de alligevel ikke har noget at skulle have sagt. Forskerne peger endvidere på, at mange af beboerne ikke kan genkende omgivelsernes oplevelse af deres boligområde som utrygt, og at det primært er planerne om omfattende nedrivninger og om fysiske forandringer, der gør dem utrygge:

– Det er ofte de mere ressourcestærke beboere, der i forvejen har muligheder og netværk andre steder, som ser positivt på omdannelserne, og betragter genhusningen som en mulighed for selv at komme videre i livet. En stor gruppe beboere er dog mere afhængige af det nære nabofællesskab og bekymrer sig om, hvorvidt de og deres ældre familiemedlemmer vil blive ensomme, hvis de skal flytte til et andet område, siger seniorforsker på instituttet BUILD Marie Stender og fortsætter:

– Selv for dem, der bliver genhuset i samme boligområde, kan det være virkelig hårdt at få at vide, at det hjem ens børn er opvokset i, skal rives ned eller sælges som ejerbolig. Når vi spørger til oplevelsen af tryghed i området, er der faktisk mange, der fortæller, at især planerne om nedrivning og genhusning gør dem utrygge. De peger på, at den utryghed, som er relateret til kriminalitet, mere er noget, der optager folk udefra. Mange beboere oplever nemlig, at det er fællesskaberne i området, der gør dem trygge, mens de problemer med kriminalitet, omverdenen er så optaget af, handler om nogle få utilpassede unge.

Dårlig omtale hæmmer udviklingen

I følgeevalueringen sættes der også fokus på medieomtalen af de fire boligområder. Det sker fordi negativ medieomtale bidrager til det dårlige omdømme, der er en typisk udfordring i udsatte boligområder. Medieanalysen viser, at medierne i høj grad fokuserer på negative spektakulære begivenheder i områderne, så som voldsepisoder, skuddrab og banderelaterede aktiviteter. Det gælder i særlig grad de landsdækkende medier. Medieanalyserne viser også, at for nogle områders vedkommende, er den negative omtale af en karakter, som gør, at områderne forvandles til et mediefænomen, som i mindre grad henviser til det specifikke område, men til forestillingen om en ghetto.

seniorforsker på instituttet BUILD Mette Mechlenborg uddyber:

– Du kan ændre et områdes fysiske miljø radikalt og sætte store initiativer i gang for at tiltrække nye målgrupper, men hvis stedsidentiteten forbliver negativ, så der er en risiko for at omdannelsen ikke får den ønskede effekt. Vi kan f.eks. se, at særligt udsatte boligområder som Vollsmose og Gellerupparken omtales i medieklip, der egentlig ikke omhandler dem specifikt, men f.eks. andre boligområder eller politik på området. Det der sker er, at de bliver generaliserede fremstillinger af en ghetto, en slags symbol. Det betyder, at områdets stedsidentitet i højere grad trækker på mediernes – og offentlighedens forståelse end på de faktiske forhold i området. Hvis den tendens fortsætter, kan det blive endnu vanskelligere at forbedre boligområdernes omdømme end at forbedre de reelle forhold i områderne.

En ghetto er ikke bare en ghetto

Forskerne bag følgeevalueringen har gennemført baselineundersøgelser i de fleste af de 15 boligområder, og det er blevet mere og mere synligt, hvor forskellige de 15 områder er. Professor på instituttet BUILD Claus Bech- Danielsen, der leder følgeevalueringen, siger:

– Alene skalaen er drastisk forskellig. Vollsmoses areal er fx mere end 30 gange større end Mjølnerparkens, og nogle af boligområderne er smukke og nyrenoverede og ligner på ingen måde dét, som mange mennesker forbinder med udsatte boligområder, mens andre er nedslidte. Der er også stor forskel på boligområdernes beliggenhed – nogle af dem er placeret i vækstbyer, hvor der er et stort pres på boligmarkedet, mens andre ligger i egne af landet, hvor det er svært at tiltrække private investeringer. Det gør udgangspunktet for indsatser i de 15 boligområder meget forskellige.

Han bemærker det paradoksale i, at de store almene boligområder blev opført som led i danmarkshistoriens største byggeeksperiment, da de blev opført som velfærdssamfundets idealbillede i 1960’erne og 1970’erne. I dag omtales de som nationale problemer, og de igangværende omdannelser er et kæmpe boligeksperiment, der ikke er set i samme størrelsesorden siden områderne blev opført.

Projektet løber over ti år

Forskerne følger de fysiske omdannelser og deres indvirkning på det levede liv i perioden 2019-2028. Planen er, at der skal gennemføres fire ensartede undersøgelser i hver af de 15 bebyggelser over tid.

De fysiske indsatser omfatter bl.a. nedrivning af blokke for at give plads til nye boligformer og dermed større diversitet i beboersammensætningen. Et andet indsatsområde er åbning af bebyggelserne mod omgivelserne, da mange af de hårdest ramte bebyggelser ligger som enklaver i byen. De fysiske forandringer kan også bestå i facaderenoveringer, opførelse af nye boliger og erhverv eller omlægning af infrastrukturer og udeområder.

Sideløbende med BUILDs evaluering af de fysiske spor foretager VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) en evaluering af de sociale spor med fokus på beboersammensætningen og den sociale udvikling i de samme 15 områder. Den omfattende evaluering skal give viden til den almennyttige boligsektor og dens rådgivere, og der orienteres løbende om resultaterne på www.udsatteområder.dk.