To færdselsuheld i Hinnerup
Søndag eftermiddag omkring kl. 14.15 skete der et færdselsuheld i krydset Søndergade/Jernbanegade i Hinnerup.
En 57-årig kvindelig bilist kørte ud foran en bil ført af en 38-årig kvinde, hvorefter bilerne stødte sammen.
Ingen af parterne kom umiddelbart til skade.
Den 57-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Senere samme dag kl. 20.50 skete der et færdselsuheld på Postvej i Foldby.
En 49-årig mandlig bilist kørte af vejen – sandsynligvis på grund af glat føre.
Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Kommentarer