Hadsten

Tilbød seksuelle ydelser i strid med corona-reglerne

Torsdag omkring kl. 10.45 var Østjyllands Politis afdeling for særlige sager forbi en adresse i Hadsten, fordi de havde mistanke om, at der på stedet blev tilbudt seksuelle ydelser i strid med de gældende corona-regler.

På stedet traf betjentene en 53-årig kvinde, der blev gjort bekendt med, at det er i strid med den gældende corona-bekendtgørelse at arbejde som prostitueret. Hun blev sigtet og kan nu se frem til en bøde på 10.000 kroner.

Kommentarer