Hadsten

Spærret vej i Hadsten

En del af Randersvej vil være spærret mellem den 30. oktober til 2. november. Arkivfoto

Broen, som ligger tæt på Den jydske Haandværkerskole og fører Skovvej over Randersvej i Hadsten, skal rives ned og erstattes af en ny bro, der forbedrer trafiksikkerheden.

Randersvej bliver derfor spærret i tidsrummet 30. oktober kl. 23.00 til 2. november kl. 05.00.

Nedbrydningsarbejdet starter lørdag morgen kl. 7.00 og afsluttes ca. 36 timer senere. Der arbejdes uafbrudt dag og nat for at begrænse generne for hverdagstrafikken på Randersvej.

Trafikanterne, herunder især den tunge trafik, anmodes om at bruge ringvejen rundt om Hadsten, mens Randersvej er spærret.

Kommentarer