Thorsø

Omsorgsjob til de unge

Favrskov Kommune arbejder for at øge interessen for uddannelser som social- og sundhedshjælper, sundhedsassistent og sygeplejerske, samtidig med at kommunen faciliterer et møde på tværs af generationer i deres nyoprettede fritidsjob for unge mellem 15-17 år.

Er du mellem 15 og 17 år, og kunne du tænke dig at få et fritidsjob fyldt med mening og omsorg?

Så er Favrskov Kommunes nyoprettede fritidsjobs som måltidsværter på tre plejecentre måske noget for dig.

Kommunens mål er at skabe et møde mellem generationerne og samtidig øge de unges interesse for uddannelser som social- og sundhedshjælper, sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Måltidsværterne skal arbejde mellem 8-12 timer om ugen eller mellem 2 til 3 timer dagligt. Arbejdstiden kan være fra kl. 16.30 til 19.30 to til tre gange om ugen.

Som måltidsvært arbejder man tæt sammen med uddannede kolleger på plejecentrene og arbejdsopgaverne kan være:

  • Gåture med beboere
  • Spille spil med beboere
  • Lave skypeopkald med beboerne til de pårørende
  • Spille og synge
  • Dække bord, tage af og stille i opvaskeren
  • Deltage i aftensmaden
  • Lægge rent tøj sammen
  • Rydde op hos beboerne

Måltidsværterne vil blive ansat på henholdsvis Plejecentret Hinneruplund, Herredsvej 16, 8382 Hinnerup, Plejecentret Anlægget, Anbæksvej 50, 8860 Ulstrup eller Plejecentret Thorshøj, Kirkevej 8, 8881 Thorsø.

Se mere og ansøg jobbet hos Favrskov Kommune her.

Kommentarer