Samarbejdet med lodsejere og interessenter i Nørreådalen videreføres i et landskabsråd, som får til opgave at udarbejde oplæg til den fysiske planlægning for ådalen.

Samarbejdet om landskabsstrategien ‘Nørreådalens Fremtid’ bliver nu videreført med et nyt landskabsråd, der kommer til at bestå af lodsejere, repræsentanter for lokalsamfund og foreninger, lokale politikere og Naturstyrelsen. Det kommende landskabsråd får til opgave at være drivende for en samlende planproces i ådalen og får status som rådgivende i forhold til byrådene i henholdsvis Randers, Favrskov og Viborg kommuner. 

Samarbejdet har modtaget en bevilling på 850.000 kroner fra partnerskabet Plan22+, som består af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og den filantropiske forening Realdania. Et væsentligt element i Plan22+ indsatsen er at give støtte til kommuner til at udvikle og afprøve nye løsninger på, hvordan man kan arbejde med at indfri klimamålsætninger gennem fysisk planlægning. Plan 22+ og projektet i Nørreådalen skal undersøge og vise, hvordan fysisk planlægning kan bidrage til at indfri klimamålsætninger, samtidig med at der sikres rammer for at udvikle velfungerende byer og landområder med høj livskvalitet for mennesker.

Danmarks første landskabsobservatorie

Nørreådalen søges oprettet som Danmarks første ‘landskabsobservatorie’ i tråd med ambitionerne i landskabsstrategien under den Europæiske Landskabskonvention. Landskabsobservatoriet skal bidrage til at understøtte landskabsrådets faglige arbejde og rådgive byrådene og landskabsrådet. Observatoriet sammensættes af forskere fra Københavns og Aarhus universiteter, repræsentanter for landskabsrådet, de deltagende kommuner og Naturstyrelsen.

Samarbejde på trods af forskellige interesser

De internationale og nationale mål, der er opstillet for klima, vandmiljø og biodiversitet, sætter ofte en anden dagsorden end de ønsker og forventninger, som lodsejerne kan have til, hvordan ådalen skal udvikles. Derfor er planlægning og viden helt afgørende forudsætninger for, at det videre arbejde med den grønne omstilling i ådale og lavbundsområder kan lykkes.

Formand for Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg, Eva Pinnerup siger: 

– Der er behov for en velovervejet fysisk planlægning af ådalene, hvis vi skal nå målet om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord på landsplan inden 2030. Planerne skal håndtere de udfordringer, klimaændringerne giver i forhold til anvendelsen af arealerne og landskabsforvaltningen i bred forstand. Samtidig skal planerne skabe sammenhæng mellem arealanvendelsen og ambitiøse målsætninger for natur, miljø og klima. 

Karen Lagoni, medlem af Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune, supplerer: 

– Der skal skabes accept af og engagement i forandringerne, og vi tror på, at fysisk planlægning med fokus på lokal inddragelse og dialog kombineret med samarbejde på tværs af myndigheder og vidensinstitutioner øger succesraten med realisering af blandt andet klimaprojekter og også realiseringstempoet.

Kim Thisted, Øby i Viborg Kommune, er en af de lodsejere, der har deltaget i udarbejdelsen af landskabsstrategien Nørreådalens Fremtid.

– Jeg synes, det er vigtigt, at lodsejere og lokalsamfund engageres i at sætte en ny dagsorden for vores ådale. Jeg ser frem til at bidrage til den samlede planlægning af vores fremtidige livsvilkår i Nørreådalen. Det kommer til at medføre synlige og mærkbare forandringer, siger han om planerne.

I alt er der kommet 23 ansøgninger fra kommuner i hele landet. Heraf er der bevilget støtte til elleve pilotprojekter for i alt cirka fem millioner kroner. 

Fakta

• Landskabsstrategien Nørreådalens Fremtid er udarbejdet som et samarbejde mellem de tre kommuner Randers, Favrskov og Viborg, Naturstyrelsen og Københavns Universitet.
• Plan22+støtter 11 pilotprojekter i femten kommuner, som vil vise, hvordan den fysiske planlægning kan understøtte en bæredygtig udvikling af by- og landområder og bidrage til statens og kommunernes mål om CO2-reduktioner. 
• Viborg Kommune har sekretariatsfunktionen for samarbejdet.