Nye klimatal viser, at den hvide jul og et snedækket Danmark hænger i en tynd tråd i fremtiden. Når den udbredte hårde frost gradvist udebliver, forlænges vækstsæsonen med hele tre måneder. Vi kan hermed dyrke vores landbrugsjord i op til 11 af årets måneder, hvis sommerens tørke vel at mærke tillader det. For det bliver varmt om sommeren med varme- og hedebølger som ’hverdagsdagskost’ og en i gennemsnit højeste temperatur på svedende 33 grader. Og når de mest ekstreme stormfloder rammer, bliver det med en hidtil uset voldsomhed.

Fremtidens vejr bliver mere ekstremt i takt med, at vores klima bliver stadigt varmere. Hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle.

’Klimaforandringerne er ikke noget, der sker ude i fremtiden. De sker allerede nu. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at reducere udledningerne for at begrænse klimaforandringerne. Vi står også over for en stor opgave, med at tilpasse samfundet til fremtidens klima. Det kræver et godt, troværdigt og solidt grundlag af viden at skabe de bedste og mest effektive klimaløsninger. Det leverer DMI’s klimaatlas,’ siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. 

DMI’s Klimaatlas er netop opdateret med detaljeret viden om, hvordan fremtidens klima kan blive i Danmark frem mod slutningen af dette århundrede.

Der er tilføjet viden om fremtidens sjældne og ekstreme stormfloder, flere detaljer om temperatur, samt mere specialiseret viden om vindforhold, solindstråling og fordampning.

Stormfloderne når ekstreme højder

Som noget nyt kommer Klimaatlas med viden om, hvor højt vandet kan stige, når de ekstreme stormfloder rammer os i fremtiden, altså det vi kalder 100-årshændelser og 10.000-årshændelser. Vandet vil stige til forskellige højder afhængigt af, hvor man befinder sig i landet. Som et eksempel kan vi tage udgangspunkt i Esbjerg Havn.

– Hvis den voldsomme 100-årsstormflod rammer Esbjerg Havn, kan det betyde, at vandstanden stiger til 460 cm. Og den virkelig voldsomme hændelse, som kun rammer hvert 10.000 år, kan betyde en vandstand på ekstreme 530 cm. Begge dele gældende i slutningen af dette århundrede, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil på globalt plan, forklarer Rasmus Anker Pedersen, som er konstitueret daglig leder af klimaforskningen på DMI, og fortsætter:

– I takt med det stigende havniveau står det klart, at de voldsomme vandstandsstigninger, der i dag er sjældne, bliver mere almindelige i fremtiden. Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet med vandstanden. Især i forbindelse med de meget ekstreme stormflodshændelser, hvor datagrundlaget er begrænset.

De nye tal beskriver størrelsen på fremtidens ekstreme stormfloder, som aktører inden for klimatilpasning kan bruge til at dimensionere f.eks. diger efter de nye forhold, så Danmark bedre kan imødekomme konsekvenserne af fremtidens stormfloder.

– Klimatilpasning er afgørende for, at vi er sikret mod ødelæggelser, når vejret raser. Med Klimaatlasset kan vi styrke samarbejdet med borgerne mod stormfloder og bedre målrette vores planlægning. Det har stor betydning i kampen mod klimaforandringerne både for kommunernes planlægning og for borgernes vurdering af behov for beskyttelse, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Ny viden om temperatur, vækstsæson og vind

Det opdaterede Klimaatlas kommer ligeledes med mere detaljeret viden om temperaturekstremer i fremtidens klima. Og som noget helt nyt inkluderer Klimaatlas også viden om fremtidens vindforhold og vækstsæson.

– Samlet set indikerer de nye tal, at den hvide jul hænger i en tynd tråd, og lange perioder med hård frost og et snedækket Danmark bliver en sjældenhed i fremtiden. I sommerhalvåret kan vi til gengæld forvente langt flere dage med varme- og hedebølge i Danmark. Årets varmeste dag bliver i gennemsnit ca. 33 grader i slutningen af århundredet, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, forklarer Rasmus Anker Pedersen og fortsætter:

– Generelt vil det varmere klima betyde, at sandsynligheden for, at vi slår nye varmerekorder stiger. Den tendens ser vi allerede i dag, hvor de sidste 30 år har budt på mange varmerekorder. Samtidig har vi stort set ikke oplevet nye kulderekorder.

Klimaatlas kommer også med data for fremtidens vækstsæson. Vækstsæsonen er perioden, hvor man kan regne med at undgå udbredt frost og dermed f.eks. kan dyrke landbrug. Og her byder fremtiden på nye muligheder.

– Fremtidens vækstsæson kan blive næsten 3 måneder længere end den er i nutidens klima og dermed i gennemsnit vare ca. 11 af årets 12 måneder – der bliver altså tale om en markant forøgelse i længden af den periode, hvor jorden f.eks. kan dyrkes i Danmark. Til gengæld kan landbruget og haveejerne om sommeren blive udfordret af flere tørre perioder og regn, der i højere grad falder som kraftige byger, afslutter Rasmus Anker Pedersen.

Link til Klimaatlas.

Fakta

I det følgende præsenteres de værdier, som er mest sandsynlige i slutningen af dette århundrede, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsætter som hidtil – det som også kaldes RCP8,5.

Stormfloder

• Det vi i dag kalder stormflod, som vi oplever hvert 20. år, bliver i fremtiden en hændelse der kan ske hvert eller hvert andet år.
• 100- og 10.000-årshændelser stiger med ca. 50 cm.
• 10.000-årshændelser offentliggøres i første omgang kun for de strækninger, hvor der er observationer langt tilbage i tiden.

Eksempler på 100-årshændelse

• Esbjerg/Vadehavskyst Nord Nu: 404 cm Fremtid: 460 cm
• Hornbæk/Nordsjællands kyst Nu: 181 cm Fremtid: 230 cm
• Gedser/Lolland/Femern Bælt Nu: 178 cm Fremtid: 240 cm

Eksempler på 10.000-årshændelse

• Esbjerg/Vadehavskyst Nord Nu: 470 cm Fremtid: 530 cm
• Hornbæk/Nordsjællands kyst Nu: 234 cm Fremtid: 280 cm
• Gedser/Lolland/Femern Bælt Nu: 250 cm Fremtid: 310 cm

Temperatur

• Maksimumtemperaturen følger nogenlunde middeltemperaturen. Temperaturen på årets varmeste dag vil stige til ca. 33 grader sammenlignet med 29,5 i dag.
• Fremtidens klima vil desuden byde på flere og længere hede- og varmebølger. I øjeblikket har vi i gennemsnit 3 hedebølgedage per år, i fremtiden kan det blive 14 hedebølgedage.
• Varmebølger kan blive meget almindelige om sommeren. Vi kan forvente 41 dage med varmebølge fremover, sammenlignet med kun 14 i dag.
• De rigtigt kolde dage bliver sjældne. Den laveste temperatur i løbet af året bliver fremover kun 5 graders frost mod de 11 frostgrader, som vi oplever i dagens klima. Den forventede minimumstemperatur stiger altså med hele 6 grader. Samlet set bliver vedvarende hård frost ret usandsynlig.
• Vi får langt færre døgn med frostvejr. I nutidens klima har vi typisk 80 døgn med frostvejr om året – i fremtidens bliver det kun omkring 30 dage per år. Der vil kun sjældent være frost i overgangssæsonerne – om foråret blot ca. 5 frostdøgn og om efteråret kun 2 frostdøgn.

Vækstsæson

• Fremtidens vækstsæsonen (perioden hvor man kan regne med at undgå udbredt frost, og dermed kan dyrke landbrug mv.) bliver næsten 3 måneder længere (+83 dage) og vil vare ca. 11 af årets måneder.
• Vækstsæsonens længde defineres som antallet af døgn fra årets første 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C, til årets sidste 6 sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C.

Sol og potentiel fordampning

• Der er en svag tendens til, at lidt mindre solindstråling når overfladen – især om vinteren. Vi ligger dog meget tæt på nutidens værdier, og ændringerne er ensartede henover landet.
• I takt med opvarmningen stiger den potentielle fordampning fra overfladen – der forventes en forøgelse på ca. 5% i den potentielle fordampning. Det kan indikere en øget risiko for udtørring.

Vind

• Det variable vejr i Danmark gør det usikkert, hvad der sker med vindene fremover. Det bedste bud er, at der ikke kommer markante ændringer. Men mindre stigninger eller svækkelser af den gennemsnitlige vindstyrke kan ikke udelukkes.
• Antallet af storme kan stige en smule ved vestvendte kyster (især Jylland), men det er igen forbundet med stor usikkerhed.

Hvad er stormflodshændelser?

Danske kyster oversvømmes fra tid til anden, og i den forbindelse tales der ofte om fx 20-årshændelser eller 100-årshændelser.En 20-årshændelse betyder, at man har en vandstand, der er så sjælden, at den statistisk kun kan forventes at ske hvert 20. år. Det samme princip gælder, når vi taler om de mere ekstreme 100-årshændelser og 10.000-årshændelser, som er så sjældne, at de statistisk kun kan forventes at ske henholdsvis hvert 100. år og hvert 10.000. år.

Hvad er Klimaatlas?

Stormflod, skybrud, tørke… fremtidens vejr bliver mere ekstremt, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle. For at afdække, hvor ekstremt vejret bliver i fremtiden, har DMI udviklet et Klimaatlas med den nyeste viden om, hvordan det danske klima ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede. Klimaatlas er skabt gennem et værdifuldt samarbejde med kommuner og en lang række aktører, som er i berøring med klimatilpasning i Danmark. På den måde hjælper Klimaatlas os og vores samfund med at tilpasse sig fremtidens ekstreme vejr.

Fakta om Klimaatlas

• DMI fik i 2018 en bevilling på 27,2 mio. kroner over en fireårig periode til udarbejdelse af et Klimaatlas.
• I efteråret 2019 præsenterede klimaatlasset værdier for temperatur, nedbør, ekstremnedbør samt havniveau og stormflod.
• I 2020 er klimaatlasset udvidet med nye klimavariable for vind, solindstråling, og fordampning. Derudover er der tilføjet mere detaljeret viden om allerede eksisterende variable fx tørke, vækstsæson og sjældne stormflodshændelser.
• I 2021 bliver udvalgte indikatorer i Klimaatlas opdateret vha. nye højtopløste modelkørsler, og der præsenteres desuden daglige simuleringsdata (tidsserier).