Nu er shunten klar til brug
Shunten gør det muligt for biler og lastbiler fra søftensiden at køre direkte på motorvejen i sydgående retning uden at skulle gennem rundkørslen ved motorvejen. På den måde lettes trykket på rundkørslen ved motorvejen, og trafikberegninger viser, at det vil mindske den samlede tid, som bilister sidder i kø, med 83 procent i morgentrafikken og 67 procent om eftermiddagen. I faktiske tal betyder det, at bilister kan se frem til en gennemsnitlig besparelse på syv minutter i morgentrafikken, når de kører ud mod E45 fra Søften.
Shunten forventes at være i brug de næste seks-syv år, indtil en forventet udvidelse af E45 til seks spor betyder, at hele vejanlægget omkring E45 skal gentænkes.
Kommentarer