Debat og politik

Mere frihed til lærerne og bedre undervisning til eleverne

Af Michael Aastrup Jensen, Venstre

Folketingsmedlem, Østjyllands Storkreds

Regeringens folkeskoleudspil skal på flere måder forbindes med godt håndværk. Godt politisk håndværk fordi det skaber bedre rammer for folkeskolen. Og bedre praktisk uddannelse af fremtidens tømrere, elektrikere og ingeniører. For vi skal have en folkeskole, som passer til virkeligheden, som den er. Hvor der både er plads til at være en boglig og praktisk elev.

Enhver kan se, at systemet i folkeskolen ikke fungerer. Der er for meget larm. Respekten for læreren er for lav. Det faglige niveau i vigtige fag som dansk og matematik er for mange elevers vedkommende for dårligt. Folkeskolereformen var ikke en succes. Lærerne blev pålagt for stramme rammer for undervisningen. Eleverne blev pålagt et rigidt krav til 45 minutters daglig bevægelse. Skolerne blev pålagt at leve op til ca. 4300 forskellige mål med deres virke. Det var ikke til at finde hoved og hale i.

Det gør vi noget ved nu. Mindre skal bestemmes fra Christiansborg. Lærerne får nu langt mere indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolerne skal helt selv bestemme, hvordan deres undervisning skrues sammen. Om man f.eks. vil udbyde spansk som valgfag eller oprette flere praktiske fag. Vi lægger derfor også op til at løfte skolernes faglokaler med hele to milliarder kroner i de kommende år. Vi stoler altså på lærernes faglighed og ledernes dømmekraft.

Elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel skal styrkes. Derfor skal undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs behov. Flere elever skal derfor nyde godt af opdelt undervisning og et rigere udvalg af valgfag. Nogle klasser vil have godt af at besøge lokale erhvervsskoler eller virksomheder og lære med hænderne. Andre klasser vil måske afsætte midlerne til undervisning med to lærere, så undervisningen i selve klasselokalet styrkes. Vi ønsker at give den frihed tilbage til skolerne og til lærerne.

Helt afgørende for os i Venstre er også styrkelsen af skolebestyrelserne. Vi lader os inspirere af friskolerne, der har tilrettelagt solid undervisning uden at skele til de tusindvis af læringsmål fra staten. Vi lægger op til, at man skal kunne nemmere drage nytte af det lokale foreningsliv eller det lokale erhvervsliv i skolebestyrelserne. Eleverne skal nemlig have en kontakt til virkeligheden udenfor klasselokalet.

I Venstre er vi optimistiske. Nu sætter vi folkeskolen fri. Vi ønsker nemlig en god skole – både for eleverne, forældrene og lærerne. De skal derfor nu i fokus.

Kommentarer