Debat og politik

Markering af flagdag i Favrskov

Foto: Favrskov kommune

Markeringen af flagdagen for Danmarks udsendte foregår søndag 5. september 2021 i Favrskov Kommune.

Byrådet i Favrskov Kommune ønsker at anerkende og hædre veteraner, som har været udsendt i tjeneste for Danmark. Derfor inviterer Favrskov Kommune til en markering af flagdag for Danmarks udsendte øndag 5. september 2021.

Der er tale om et åbent arrangement, hvor alle interesserede har mulighed for at deltage. Lokale veteraner modtager personlige invitationer til arrangementet. Arrangementet er planlagt i samarbejde med repræsentanter for lokale soldater- og våbenbrødre foreninger. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har assisteret med kontaktoplysninger på de lokale veteraner.

Programmet for dagen lyder:

Kl. 09.45–10.00:

Deltagerne ankommer til administrationsbygningen i Hinnerup (Skovvej 20)

Kl. 10.00:

Dannebrog hejses med musikakkompagnement af Hinnerup Garden, og der holdes tale v. borgmester Nils Borring

Kl. 10.15:

Kranselægning og sang med musikakkompagnement af Hinnerup Garden

Kl. 10.30:

Kaffe og rundstykker i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus (Uhresalen) og evt. overrækkelse af medalje til børn af udsendte

Kl. 11.00:

Sygeplejerske Ingerlise Klaris “Operationssygeplejerske med felthospitalet til Afghanistan”

Kl. 12.00:

Tak for i dag

Tilmelding skal ske senest fredag 20. august 2021 til: Lone Glargaard, 89 64 61 05 eller mail: LGLA@favrskov.dk

Veteraner er velkomne til at møde i uniform med eventuelle medaljer.

Kommentarer