Mænd kørte ind i Matas med varebil
Østjyllands Politi fik natten til fredag omkring kl. 01.15 en anmeldelse om, at en varebil med nogle paller spændt bagpå var bakket direkte ind igennem hoveddøren i Matas i Hammel.
Alarmen og en røgkanon blev aktiveret, og da politiet kort efter kom frem, var gerningsmændene væk, og der var umiddelbart ikke stjålet noget.
Vidner fortalte, at de havde hørt et stort brag og havde set tre mænd i en sølvgrå bil – en varebil, firhjulstrækker eller lignende.
Gerningsmændene var ifølge vidnerne lyse i huden og iført mørkt tøj.
Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og hører meget gerne fra vidner, som har oplysninger i sagen. Oplysningerne kan gives via tlf. 114.
Kommentarer