Lions Club Hvorslevs traditionelle julemarked på Ulstrup Slot
Lions Club Hvorslevs byder atter velkommen til sit traditionelle Julemarked på Ulstrup Slot lørdag d. 4. og søndag d. 5. december.
Kom i julestemning på Ulstrup Slot når Lions Club Hvorslev byder velkommen til sit traditionelle Julemarked Slot lørdag d. 4. og søndag d. 5. december.
Observer at der vil være kontrol af Coronapas ved indgangen til slottet så tilgangen vil for alle være via avlsgården.
Markedet holder åbent 10-16 begge dage.
De historiske omgivelser i det gamle renæssanceslot danner atter den perfekte ramme for julemarkedet.
I julemarkedsweekenden er der sørget for julestemning i slotsgården, i Riddersalen og i kælderen under slottets sydfløj. Grundet Corona har Lions Club Hvorslev i år også boder på plænen i avlsgården.
Duften af hjemmebagte æbleskiver, gløgg og brændte mandler bidrager til julestemningen, og der er markedsstemning ved de mange boder, som sælger ting, der hører julen til.
Juletræer kan også købes I slotsgården.
Lørdag kl. 13.00: Hinnerup Garden marcherer, sammen med Julemanden, fra torvet i Ulstrup til slottet.
Søndag kl. 13.00: Lokale ryttere til hest vil ride fra Ulstrup skole til slottet og Julemanden ankommer på hestevogn.
Julemarkedets overskud går ubeskåret til Lions klubbens donationer. Klubben vægter at donere midlerne nogenlunde ligeligt til lokale formål og til Lions internationale aktiviteter med støtte til især kampen mod blindhed, mæslinger og international katastrofehjælp.
Ulstrup Slot finder man lige ved siden af Ulstrup Station, som har fremragende togforbindelser til Aarhus den ene vej og Viborg-Skive-Struer den anden vej. Man kan tage med toget til julemarked og med sindsro smage på den gode gløgg og en juleøl ved en af Lions boderne.
Bortset fra en parkeringsafgift på 10 kr. pr. bil, som tilfalder Ulstrup Slot Fonden, er der fri entre til julemarkedet.
Kommentarer