Samfund

LAG Randers-Favrskov fejrede det bankende hjerte for udvikling af Landdistriktet

Foto: LAG Randers-Favrskov.

En meget begejstret bestyrelse for LAG Randers-Favrskov fejrede med LAG-kage, da det gode budskab om udpegningen af Randers Kommune som LAG Kommune blev officielt.

Hvis du ønsker indflydelse på udvikling af Landdistrikterne i Favrskov- og Randers Kommune skal du komme til Informationsmøde, om opstart af ny LAG 9. maj kl. 19 i Nielstrup Forsamlingshus, Voldum Rud Vej 132, 8370 Hadsten. 

LAG følger EU’s Landdistriktsprogram, og det består af afgrænsede, som regel 7-årige perioder. På grund af Brexit m.v. blev perioden 2014-2020 forlænget med 2 år til 2022. Den kommende periode bliver derfor kun på 5 år 2023-2027.

Bestyrelsen i LAG Randers-Favrskov har valgt at tage initiativ til at invitere alle over 15 år, bosat i Favrskov og Randers Kommune, til et informationsmøde om opstart af en ny Lokal Aktionsgruppe, fælles for de 2 kommuner. På mødet vil der blive nedsat en gruppe, der kan arbejde videre med opstart. Det er hensigten at der skal være stiftede generalforsamling sidst i august/start september. På den stiftende generalforsamling vælges en bestyrelse, som udarbejder en udviklingsstrategi for 2023-2027

Først i 2023 godkendes Udviklingsstrategien, og den nye LAG kan forhåbentlig åbne for en ansøgningsrunde 2. kvartal 2023. Begge kommuner har allerede på forhånd valgt at støtte den nye LAG økonomisk, udover de midler der vil komme via EU og stat.

Mens vi venter er der allerede er penge at hente

LAG Randers-Favrskov har sidste ansøgningsfrist 9. maj, og der er penge i puljen. Kontakt koordinator Mette Risager på mr@lagranders-favrskov.dk eller mobil 60795313, og får sparring og hjælp til din ansøgning.

LAG Randers-Favrskov kan støtte både Erhvervsprojekter og Foreningsprojekter i Landdistriktet.

Kommentarer