Hadsten

Iværksættercafé

Foto: Favrskov Erhverv

Tid og sted

Dato: 27/01/2022

Klokkeslæt: 15:00 – 17:30Sted:

Favrskov Erhverv

Ågade 97

8370 Hadsten

Om arrangementet

Der kan ligge mange forskellige grunde bag, at man tager skridtet og bliver iværksætter.

Ønsket om frihed, at være sin egen chef. Den der helt særlige idé, som man bare ikke kan slippe. Ønsket om at sætte store aftryk i verden eller ønsket om, at opfylde et lille basalt behov. Hver enkelt iværksætter har sin helt egen grund til, at tage skridtet. Uanset om det foregår over adskillige år eller på en uge.

En ting er dog sikker.

En iværksætter vil aldrig opleve en udfordring, som andre iværksættere ikke også har oplevet eller netop sidder og kæmper med nu. Både lavpraktiske, som – hvordan gør man det med regnskaberne? eller – skal man have en hjemmeside?. Til de emotionelle, som – traf jeg det rigtige valg? og -er min idé god nok?

Og det er derfor vi afholder iværksættercaféerne ved Favrskov Erhverv.

Vi skaber et rum, hvor du som iværksætter kan deltage og få både konkrete værktøjer og vejledning til dit iværksætterliv, men også få nye kontakter og sparring med andre i samme eller lignende båd. 

 Hvordan foregår det?

Til Iværksættercaféen starter vi ud med et temaoplæg, der retter sig mod den efterfølgende debat. Herefter giver hver deltager en kort forberedt “elevator-præsentation ” af dem og deres virksomhed og ønsker for dagens deltagelse.

Derefter følger debat med ( tilsendte) interne eller eksterne cases, hvor de udvalgte temaer tages op og behandles i gruppen.

Slutteligt følger en “summerunde”, hvor eftermiddagens debat og oplæg har givet anledning til specifikke spørgsmål og evt. nye indsigter ved deltagerne.

 Hvem kan deltage?

Iværksættercaféen er et tilbud til alle iværksættere og før-startere i Favrskov kommune. Den er for dig, der gerne vil have inspiration til start eller udvikling af egen virksomhed – uanset om du er i gang eller går med drømmen om et selvstændigt arbejdsliv.

Der er et begrænset antal pladser til iværksættercaféerne, da vores oplevelse og tilbagemeldinger fra evalueringer viser, at de deltagende iværksættere har større glæde af en mindre gruppe i sparring og når man åbner op om sine ideer og udfordringer.

 Overordnede temaer for iværksættercaféen 27.01.2022

Fundamentet for virksomheden (såsom idégrundlag, vision, mission, værdier og strategi.)

Markedsanalyse

Produkter og pris

Branding

Deltagelse i Iværksættercaféen koster ikke noget, men kræver tilmelding.

Din tilmelding gælder, når du har modtaget en kvittering pr. mail.

Kommentarer