Ulstrup

Fyrsternes Musik – Barok på Ulstrup Slot

Foto: Ulstrup Slot Fonden

Barokkens overflødighedshorn af ornamenter og det rytmiske drive er i centrum når fem instrumentalister og tenorsolist Markus Schäfer fra Ensemble 1585 giver koncert den 23. august.

Med musik af komponisterne Heinrich Schütz, Isabella Leonarda og Jean-Marie Leclair bliver publikum indhyllet i lydbilledet fra de europæiske slotte i barokken, hvor de allerrigeste og mægtige fyrster bl.a. brugte den overdådige musik som et billede på deres egen storhed og magtfuldkommenhed. 

Koncerten støttes af Knud Højgaards Fond.

Koncerten d. 23. aug. starter kl. 19.30 og varer ca. 90 min inklusive pause, og der sælges forfriskninger.

Entré 100kr.

Billetter kan købes på www.billetto.dk eller i døren.

Medvirkende:

Tenorsolist Markus Schäfer,

professor ved Hannover Hochshule für Musik

Violinist Mo Yi,

professor ved Det Jyske Musikkonservatorium

Violinist Ida Spang-Hanssen,

freelance violinist og solist fra Det Jyske Musikkonservatorium

Cellist Gert von Bülow,

tidligere professor ved Rostock Hochschule für Musik

Organist Ulrik Spang-Hanssen,

professor ved Det Jyske Musikkonservatorium

Cembalo Anne Agerskov

domkantor og organist ved Aarhus Domkirke

Kommentarer