Hammel

Favrskov Kommune udbyder storparcel til tæt-lave boliger i Hammel

Foto: Favrskov Kommune

Lokalplanen muliggør opførelse af 11 attraktive boliger, der skal appellere til både yngre og seniorer.

Favrskov Kommune har netop igangsat udbuddet af en centralt beliggende storparcel på Elmevej 40 i Hammel.

Grunden, der tidligere har rummet plejehjemmet Elmehøj, er på 3.826 kvadratmeter. Det er lagt op til, at der kan opføres 11 tæt-lave boliger på grunden, heraf fem boliger i én etage og seks boliger i to etager.

Byrådet ønsker, at der på grunden opføres boliger af høj kvalitet, som skal appellere til både yngre og seniorer.

Storparcellen udbydes til en mindstepris på 2,9 millioner kroner – minus moms, men inklusiv tilslutningsbidrag for spildevand.

Frist for indsendelse af bud er 8. marts 2023.

 

Kommentarer