112

Færdselsuheld ved Søften

To kvindelige bilister stødte mandag formiddag sammen på Østjyske Motorvej ved Søften.

Mandag formiddag kl. 09.45 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Søften, Hinnerup.

En 35-årig kvindelig bilist kørte i 2. vognbane og ville overhale en bil, ført af en 38-årig kvinde, der kørte i 1. vognbane. Men i samme øjeblik trak den 38-årige kvinde ud i 2. vognbane, og der skete sammenstød mellem de to biler.

Den ene vognbane i sydgående retning blev kortvarigt spærret, mens bilerne blev flyttet ud i nødsporet.

Fire personer blev kørt til kontrol på skadestuen, men ingen af dem var umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Kommentarer