Hinnerup

Ældre Sagen i Hinnerup byder Ukrainere velkommen

Ældre Sagen Hinnerup fejrer 25 års jubilæum fredag 1. april med en reception i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus. I stedet for fysiske gaver til foreningen opfordrer bestyrelsen til, at der bliver givet donationer på frivillige beløb via MobilePay til Ældre Sagens nummer 47367 med beskeden ”Donation”.

”De ukrainere, der kommer til Favrskov, vil vi gerne byde velkommen med en udflugt. De skal se og lære lidt om den kommune, de nu er blevet en del af. Derfor vil vi arrangere en bustur, hvor de får set lokaliteterne og seværdighederne, som der er rundt i vores kommune”, fortæller Hugo Strunge Frank, der er formand for Ældre Sagen Hinnerup.

Det er endnu ikke planlagt, hvornår busturen skal finde sted, men det bliver inden sommerferien, lover formanden.

Han tilføjer, at det indsamlede beløb udelukkende bliver brugt på nødvendige omkostninger, og at et eventuelt overskud vil blive overført til andre frivillige projekter for ukrainere i Favrskov.

Kommentarer