Hammel

63-årig påkørt ved Hammel

Søndag eftermiddag omkring kl. 14.30 skete der et færdselsuheld i krydset Viborgvej/Fuglsangvej i Voldby ved Hammel.

En 44-årig mandlig bilist kom kørende ad Viborgvej, men opdagede ikke at bilen foran ham, ført af en 63-årig mand, havde bremset ned for at svinge til venstre ad Fuglsangsvej.

Den 44-årige mand forsøgte i sidste øjeblik at undvige, men kunne ikke undgå at påkøre den forankørende bil bagfra.

Den 44-årige mand blev kørt til undersøgelse på skadestuen, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Kommentarer